Menu

Orient’s U17 drenge vs Værløse BK

image
16. maj 2021 kl. 20:18
Intens og dramatisk kamp på Islev skole ‼️‼️
Orient’s U17 drenge vs Værløse BK.
Første hjemmebane kamp i forårs-sæsonen...
Vejret var smukt og hele den ene langside var fyldt med publikum, så rammerne om en meget spændende fodbold kamp var tilstede.
Værløse BK var nogle enorme “fyrtårne”, men vores drenge var forberedt på en velspillende og hård modstander.
Når vi ser bort fra den ujævne bane, som giver en del tilfældigt spil, så syntes jeg vi spillede aldeles fremragende de første 71 min.
Da vi er fysik mindre end modstanderne, så skal vi til gengæld være hurtige i at lukke områderne ned og til at vinde bolden. Så vi kan digtere spillet.
Jeg var meget tilfreds med hvordan vi holder disse række 1. hold nede og væk fra chancer. ( selvom man aldrig kan holde en hold nede i en hel kamp), men samtidig kan være farlige på omstillinger.
Ved 71” minut, fører vi ganske sikkert 1-0 og vi har helt styr på modstanderne og kommer frem til flere chancer.
Men så får Værløse BK, et af de mest underlige straffe længe set. Det er optrinnet til det hele som er bizart.
Bolden har været ude og der er dømt målspark til Orient. Vores ene centraleforsvarer henter bolden ind på banen og sparker bolden over til nr 2. centrale forsvarer, som tager bolden med hænderne og lægger bolden tilrette, for at sparke målsparket. (Der er ingen modstandere i nærheden, da alle venter på at målsparket bliver taget )
Dommeren ser det som at den første centrale forsvars spiller sætter spillet igang og dømmer straffe fordi der tages med hænder i feltet. 😱😱
Værløse scorer på straffe ....🙈🙈
Det knækker fuldstændig vores spillers fokus i kampen, da de føler at uanset hvad de gør, så bliver de straffet. De vil SÅ gerne vil bevise, at de hører til i række 1 og kan spille op med de bedste.
Værløse scorer derfor hurtig til 1-2 og så var kampen lukket.
Mega mega ærgerligt... for vi havde dem i vores hule hånd og havde gjort det så fremragende indtil da.
Tak for den kæmpe store publikums opbakningen fra lægterne. Vildt så mange mennesker der altid kommer, for at heppe på disse drenge. 🙏🏻
René Hein
U17 drenge.
Luk