Menu

Formanden Takker af :-)

FU
24. september 2015 kl. 16:02
John Kaspersen 

Formanden takker af – og smider nogle af sine mange kasketter!

Efter 16 år som formand i Orient Fodbold har John Kaspersen valgt at trække sig som formand. John har truffet dette naturlige valg af hensyn til sit helbred og sin familie.
John har sat en kæmpe fodaftryk i fodboldafdelingen. Han har bidraget med mange nye ideer, og han har samtidig har været lydhør over for andres ideer, så har han været med til at igangsætte mange ting. Her skal nævnes nogle af dem:

Orientexpressen og bankospil
Sammen med en lille flok frivillige var han med til at grundlægge Orientexpressen, fodboldafdelingens støtteforening, der samler penge sammen til rejser for ungdomsspillerne.
Formålet var – og er stadig - via rejser at ryste spillere sammen på tværs af hold og årgange samt at give lederne bedre muligheder for at lære hinanden at kende. De ældste tager til udlandet, de yngste på weekend indenlands, og John har selv med stor fornøjelse deltaget i flere af turene for både de store og de små.
Pengene til Orientexpressen kommer via afholdelse af bankospil, og ideen var Johns. Det blev til en hel del år sammen med en fasttømret flok, der stod for bankospillene. Og selv om det indimellem var lidt surt, når overskuddet et par gange var beskedent, så var det alligevel noget, som alle syntes var hyggeligt. John havde en særlig evne til altid at regne ud, at bankospillet havde givet overskud, om det så var returflaskerne, der skulle medregnes, så blev de det. Det vigtigste var, at der altid var overskud J I dag har andre og yngre kræfter heldigvis taget over, så bankospillene fortsætter – og det gode arbejde fortsætter.

Fælles ungdomsafslutning
Det var også i Johns tid, at der blev indført en ny måde at afholde ungdomsafslutninger på. Før holdt de enkelte hold deres egne afslutninger, men nu blev indført en stor samlet afslutning med pokaler og fælles hygge for alle ungdomsspillere med forældre og søskende. I starten i Festsalen, hvor man i den grad sad tæt, og efterfølgende udendørs på fodboldbanen og omkring Hulen. Ingen tvivl om, at John var i sit es, når han på scenen stod med mikrofonen og annoncerede de næste hold og ledere, der skulle have pokaloverrækkelse.

Træner
John har aldrig været bleg for – ved siden af sit formandsjob - at tage en trænertjans, når det var nødvendigt. Udover, at han har været træner for egne hold, er han flere gange trådt til og hjulpet, så der ikke var hold, der stod uden træner. Han har altid hygget sig gevaldigt med de allermindste, hvoraf nogle af dem var 3-4 år. Og det var ham, der bestemte! Det fik han en tydelig bekræftelse på, da en mor til en lille pode fortalte ham, at drengen derhjemme havde taget en pude på maven under trøjen og løb rundt og spillede fodbold. Drengen fortalte, at så var han John, og det var ham, der bestemte! John har selv med et grin konstateret, at der vist var en lighed med ham og drengen med bolden – og puden på maven J

Formand for FU
Som formand for fodboldudvalget (FU) har der været nok at se til. Det har indimellem været en udfordring at få det hele til at spille sammen. FU-medlemmerne repræsenterer seniorerne, ungdommen, oldboys og Hulen, så der er mange interesser, der skal tilgodeses.
Som udvalgsmedlemmer har vi alle indimellem oplevet en temperamentsfuld John, der fra starten af et punkt kunne være helt klar i sin opfattelse af tingene, men som efter mange – og til tider lange – meningsudvekslinger, alligevel har filet lidt på sin mening, så det ofte er endt med, at man alligevel er blevet enige. Så selvom John har temperament, så har han altid udvist en lydhørhed over for andre og aldrig været så stejl, at han ikke kunne ændre mening. Samtidig har han sørget for, at der blev lyttet til alle.

Det sociale:
Ingen tvivl om, at John sætter pris på hyggelige stunder. Flere gange har vi i FU nydt godt af dette.
Vi har haft den store fornøjelse, at han har arrangeret en golftur for os, så vi også kunne opleve golfsportens herligheder – en sport, der ligger Johns hjerte nær. En stor succes. Til alles orientering kan vi oplyse, at FU består af udelukkende kommende golfstjerner – eller ….
Han er også super god til at lave mad, hvilket vi fik et bevis på, da han insisterede på at lave en middag for de frivillige, der havde knoklet med at sætte Hulen i stand. En skøn sommeraften med dejlig mad og hygge i gården ved Hulen.
Endelig er der ingen tvivl om, at John altid ser frem til årets julefrokost i Hulen for alle lederne i fodboldafdelingen. Skiftende temaer, god stemning og overraskelser er noget han sætter pris på.

Fremadrettet
Udover formandsjobbet har John også gennem flere år bestridt jobbet som kasserer, og fodboldudvalget er yderst taknemmelig for, at han vil fortsætte som kasserer. John har styr på tingene og fortsætter ufortrødent med at forsøge at få os alle sammen til at lære at læse og forstå regnskab.

Den mere fritid, John nu får, vil uden tvivl blive brugt hans store interesser golf og bowling – og så selvfølgelig på familien.

Men derudover er der selvfølgelig lige Orient Fodbold – nu KUN som kasserer, men alligevel – vi sesJ

 –

Luk