2015 Året der gik :-)
2015 året der gik
Kære medlemmer og alle der følger med fra sidelinjen i Orient Fodbold.
2015 nærmer sig sin afslutning det har igen været et fantastisk år i Orient.
Vi vil gerne benytte årets afslutning til at sige tak for en dejlig sæson.
Orient Fodbold har i 2015 haft mange fantastiske oplevelser med vores medlemmer.
1.Senior bliver i serie 2, de afsluttede sæsonen rigtig flot.
Igen i 2015 var vores ungdoms hold på tur. De mindste var afsted på Kongelejren som var fyldt med forår masser af energi og godt humør. Turens helt store højdepunkt var Discofest med DJ.
De store var på træningstur i Tyrkiet. Der blev trænet, spillet kampe, hygget i solen, badet i poolen, shoppet, spist masser af mad, lavet stjerneløb, jeopardy, lært slag-sange og meget meget mere. Enkelte hold tog afsted U11d/U12d, U12p, U17p og U19p
og de kom hjem som var de alle en stor familie!
i Orient lægger vi stor vægt på at spillerne i klubben skal lære hinanden at kende på tværs af årgangene, og derfor har vi afholdt klubaften for den store gruppe og fælles træninger for de små.
Vores ture og fælles arrangementer var med til at vores ungdomsafslutning igen i år var super god. Med masser af kåringer og Champions-league turnering på tværs af alle årgange.
Vi havde en super dejlig dag på hjemmebane som blev afsluttet med at spillerne gav buksevand til alle trænerne.
I 2014 kom Orient på facebook hvor 300 fulgte klubben, i år har siden ramt over 500 der hver uge kan se og følge med i klubben og holdenes flotte præstationer.
Det var desværre også med stor sorg at vi i år måtte meddele at vores mangeårige og elsket medlem Finn Karl var gået bort. Han er savnet af mange i Orient.
Som beskrevet var Finn Karl indbegrebet af Orient Fodbold: Venskab, åbenhed, rummelighed og selvfølgelig: Fodbold.
I August afholdte vi for andet år i træk Orient Cup som havde rekord mange deltagende hold. I år holdte vejret heldigvis tæt begge dage, hvilket gjorde det hele til en endnu større succes. Der skal lyde en kæmpe tak til alle de frivillige ledere, forældre, familie og venner der med en hjælpende hånd og kæmpe opbakning kunne få et så stort arrangement til at løbe af stablen på vores hjemmebane. Der deltog over 700 spillere i Orient Cup 2015.
I år havde vi også børnehave-turnering hvor mange børnehavebørn fra hele Rødovre deltog. De var de første til at tage imod Orient fodbold´s nye Mascot “Carlos” og sikke en modtagelse han fik.
Årets turnering gik fantastisk og alle 220 børn kæmpede flot og til sidst kunne Tjørneparken fortjent tage pokalen med hjem til næste år.
Vi var også så heldige at alle de nye SFO børn på Islev skole kom på besøg i maj til en dag i fodboldens tegn.
I år var også året hvor Orient fodbold´s mangeårige formand John Kaspersen takkede af på posten. Med flotte 16 år som formand har John sat et flot aftryk i Orient fodbold.
Med mange flotte tiltag har han sammen med mange andre været med til at forme den fodbold klub som Orient er i dag med bl.a. Støtteforeningens banko spil, Ungdomafslutning og mange andre ting. John repræsentere dog stadig Orient som kassér og sidder med i fodboldudvalget. Tak John for dit fantastiske stykke arbejde i Orient Fodbold.
Til sidst vil vi gerne sige tak for i år til alle medlemmer og tak til alle de frivillige der er med til at gøre vores klub til det den er, nemlig et dejligt sted at spille fodbold.
Godt Nytår :-)
Micki Strømlund Formand i Orient Fodbold